daen
 
   
Glemt log på?   Registrer  

Pædagogik, Tilsyn & politikker

Pædagogik, Tilsyn & politikker

DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG 

Vores pædagogik er hele tiden under udvikling. Gennem personalets iagttagelser og faglige refleksioner skaber vi løbende ideer til nye handlemuligheder, der bevarer og højner kvaliteten i det praksisnære arbejde. Vores nye styrkede læreplan er derfor et ’levende dokument’, som vi løbende opdaterer og justerer. Læs hele vores styrkede pædagogiske læreplan ved at klikke på pdf linket nederst på denne side. 

Børnesyn, dannelse og børneperspektiv, leg, læring og børnefællesskaber

Vores børnesyn bygger på, at hvert enkelt barn er unikt. Alle børn skal behandles ens ved at blive behandlet forskelligt. Det enkelte barn skal føle sig betydningsfuld og inkluderet i fællesskabet. Vi har fokus på fortællingen om barnets og børnegruppens ressourcer og muligheder frem for begrænsninger. Herunder vægter vi højt den narrative tilgang til praksis, med fokus på ’Italesættelsens betydning for situationen’ og ’Barnets historie om sig selv’. Institutionen lægger vægt på at udvikle børnenes egen dømmekraft og ansvarsfølelse og evne til at definere sig selv i forhold til et fællesskab.

Vi opfatter barnet som aktivt lærende. Vi ser på læring som en proces, der medfører en ændring af børnene i retning af øget viden og øget kompetence, som udvider muligheden for den enkeltes virke, medbestemmelse og selvstændighed. Vores tilgang er, at børnene som udgangspunkt er kompetente, men også at de skal lære at lære gennem leg. Det betyder, at når vi arbejder med specifikke emner i vuggestuen eller børnehaven om f.eks. årstiderne, er det ikke hovedformålet, at børnene lærer noget om årstiden, men at børnene lærer at eksperimentere, undersøge, være nysgerrige, fordybe sig, modtage, give, lytte, kommunikere, samarbejde osv. At børnene så også lærer noget om årstiden er en god sidegevinst.

Ved læring på egen hånd er barnet aktiv i sin egen læringsproces. Barnet arbejder, handler, lærer eller afprøver gennem eksperimenterende og nysgerrige handlinger. Vi understøtter barnets initiativ, er lyttende og skaber betingelser, hvor det er muligt at eksperimentere. Ved læring gennem efterligning betragter barnet de voksne og de andre børn og efterligner det. Vi arbejder bevidst med vores voksenroller, hvor vi nogle gange går ’foran’ og viser børnene vejen, andre gange ’ved siden af’, hvor vi sammen udforsker verden, og ’bagved’ hvor vi følger børnenes spor. Vi er bevidste om vores funktion som rollemodeller. Vi kan ikke lære børnene noget, vi ikke selv praktiserer.

Der foregår meget læring, når man indgår i børnefællesskaber f.eks. det at vente på tur, være aktivt lyttende, tage hensyn, se muligheder i andres kunnen, at kunne udtrykke egne behov og aflæse andre børns handlinger og hensigter osv. Legen spiller en stor rolle ift. læring via fællesskabet. Vi ser, at barnets vigtigste aktivitet er legen. Det betyder, at der skabes gode læringsmiljøer omkring legen, og at de voksne tilgodeser børnenes mulighed for at lege. Barnet lærer hele tiden af det, vi voksne og andre børn præsentere for dem. Der tilføres ny viden gennem hele dagen f.eks. gennem højtlæsning, men også i samtaler om det, vi hører, ser og oplever, og alle disse indtryk og ny viden lagres.  Dette betinger, at vi voksne hele tiden skal være bevidste om at se og høre barnet, og at vi prioriterer nærværet og altid tager os tid til relationen/samtalen og har fokus på kvaliteten af denne. Nærvær opnås ved, at børnene er omgivet af omsorgsfulde og kompetente voksne, der skaber tryghed og tydelige rammer. Hverdagens trygge og genkendelige rytme understøtter barnets og børnegruppens udviklende øjeblikke.

Fælles for ovenstående er, at det kræver engagerede voksne. Det er vigtigt, at vi begejstres, fordyber os og samler børnenes opmærksomhed. Vi understøtter, udfordrer og leder børnenes initiativ og interesser ind på de områder, der kan være fremmende for deres udvikling af de færdigheder og den viden, der er uundværlig for at mestre fællesskabet. Vi tager os tid til at dele erfaringer, formidle meninger og udvide de temaer, børnene bringer op. Vi deltager i børnenes aktiviteter, vejleder og hjælper dem gennem aktivt involvering. Vi beskriver og forklarer det, de oplever, for på den måde at formidle og berige deres erfaringer og læring. Vi bevæger os hele tiden i en balancegang mellem at udfordre barnet inden for den nærmeste udviklingszone og bakke op om det, barnet allerede mestrer.


VORES SYGDOMSPOLITIK 
Vi mener, at børns sygdom, sundhed og trivsel er et fælles ansvar mellem institutionen og forældrene. Det kræver gensidig respekt at udøve dette fælles ansvar og det syge barns behov bør altid komme først. Dette sikrer vi bedst ved at have en åben dialog mellem jer forældre og os som personale, og det er vigtigt at have tillid til hinandens dømmekraft.Det syge barn er således ikke reduceret til et barn med feber eller andre målbare tegn. Det er helhedsindtrykket af barnet, der bedømmes. Dette helhedsindtryk kalder vi barnets almene trivsel, og det er denne tilstand, der hos os ligger til grund for, hvornår vi vurderer, om et barn har fysisk og psykisk overskud til at følge en hverdag i institutionen. Det pædagogiske personale kender børnene rigtig godt, og da vi er en forholdsvis lille gruppe, vil vi hurtigt observere ændringer i barnets almene trivsel. Feber er kun én blandt flere årsager, som vurderes, når det afgøres, om et barn er sygt. Specielt hos vuggestuebørn kan temperaturen svinge meget, idet temperaturreguleringen ikke er fuldt udviklet før 3-4-årsalderen. 

Samtidig er barnets psykiske velbefindende en faktor, der indgår i vurderingen af den almene trivsel. Et utrygt og ulykkeligt barn er ikke nødvendigvis sygt, men det kan godt have et stort behov for en mor eller far. Hvis et barn er usædvanligt træt, har det slet ikke overskud til at følge hverdagen i vuggestuen eller børnehaven. Selvom et barn er sygt, har de øvrige (raske) børn krav på personalets omsorg. Hvis et barn kræver ekstra meget omsorg, bliver der derfor mindre til de andre.Hos os kræver vi én feberfri dag efter kontinuerlig feber over et døgn, før barnet bliver sendt i institution. Bl.a. fordi vi af erfaring ved, at et ikke helt rask barn, kan nå at smitte andre børn og personale, og så ruller lavinen.

Opsummering på sygdomspolitik:

  • Almentilstanden: Børns sygdomstilstand kan ikke kun vurderes ud fra feber. Nedstående kan også været tegn til sygdom. Almentilstanden er således ligeså vigtig som feber i vurderingen af om barnet kan komme i institution. 
    • Sløvhed
    • Mere træt end vanlig
    • Vil barnet ikke spise og drikke som det plejer
    • Pylret
    • Temperatur (uden Panodil). 38,0 og derover er feber.
    • Barnet må ikke sende i institution på febernedsættende medicin
    • Kontinuerlig febril over 1 døgn, holde barnet hjemme den første dag uden feber