Vores sygdomspolitik 

Vi mener, at børns sygdom, sundhed og trivsel er et fælles ansvar mellem institutionen og forældrene. Det kræver gensidig respekt at udøve dette fælles ansvar og det syge barns behov bør altid komme først. Dette sikrer vi bedst ved at have en åben dialog mellem jer forældre og os som personale, og det er vigtigt at have tillid til hinandens dømmekraft.

Syge børn holdes hjemme

Syge børn skal passes hjemme, både for barnets egen skyld, men også for at undgå at smitte de andre børn og voksne i institutionen.

Ud over videreformidling af oplysninger om sygdomstilfælde, skal personalet forebygge smitte ved primært at sørge for, at syge børn ikke opholder sig i institutionen og ved at opretholde god hygiejne (Sundhedsstyrelsen, s. 10 & 13).

Hvornår er barnet rask

Et barn kan komme i institution, når barnet ikke smitter og barnets tilstand i øvrigt tillader det. Et barn anses for rask, når det fungerer normalt og kan deltage i institutionens aktiviteter (Københavns Kommune).

Barnet er rask når almentilstanden er upåvirket. Barnet skal kunne deltage i de aktiviteter, det plejer uden at kræve særlig omsorg og pasning. Barnet skal f.eks. kunne lege ude og tage med på udflugt (Sundhedsstyrelsen, s. 9).

I tvivlstilfælde se link til folder vedrørende smitsomme sygdomme fra SST, hvis jeres barn f.eks. har fået en børnesygdom og I ønsker specifikt at læse mere om denne sygdom og hvordan I skal forholde jer: KLIK HER.

Læs om børnelægernes børnetips her: KLIK HER

Tegn på sygdom

Viser barnet tegn på sygdom, mens det er i institutionen, vil barnets forældre blive kontaktet, så de hurtigst muligt kan hente barnet. 

Vurderingen om hjemsendelse af sygt barn er altid en individuel afvejning med et tæt kendskab til barnets normale mestringsevne og ud fra et helhedsindtryk.

Institutionspersonalet laver en individuel vurdering af barnets almene tilstand, og måler som udgangspunkt ikke temperatur på barnet (Københavns Kommune).

Når et barn er ved at blive syg, bliver det ofte mat, pylret, apatisk, uroligt eller grædende. Der kan også opstå f.eks. snue, hoste, øjenbetændelse med pusflåd, påvirket vejrtrækning eller udslæt (Sundhedsstyrelsen, s. 9).

Nedstående kan også været tegn på sygdom;

• Sløvhed
• Udtalt træthed
• Spiser ikke eller drikker ikke som det plejer
• Pylret eller utrøstelig

Medicin

Når et barn har en kronisk lidelse, der kræver medicinsk behandling, skal institutionen give medicin til barnet. I særlige tilfælde kan personalet påtage sig at give medicin til behandling ved akut sygdom. I alle tilfælde skal der være en skriftlig instruktion fra både forældre og behandlende læge, som skal aftales med ledelsen før igangsættelse (Københavns Kommune). Medicin-givning til akut opstået sygdom, som ikke er kronisk, anmoder vi høfligt om, at I giver hjemme.